Pludselig blev jeg Pippi Langstrømpe!

?Skal du ikke være blogger på Blogly ?? skriver Mascha Vang pludselig til mig på Instagram.

Mig? Hvorfor spørger hun mig? Jeg kan sgu da ikke inspirere denne verden med træningstips, modetips eller tips til den perfekte boligindretning! Altså, min sofa er jo ligesom fra Ikea og jeg bliver jo ikke firstmover på noget som helst, i det her liv! Jamen, har du set hvordan jeg ser ud om morgenen?

Ligner jo nærmet noget en fuldvoksen Labrador har kastet op!

Alligevel endte jeg med, at sige pænt ja tak til Mascha Vang og Blogly! For da jeg var færdig med at fortælle mig selv, at jeg da var HELT fejlcastet som blogger, så blev jeg pludselig til Pippi Langstrømpe:

Det har jeg ikke prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!

Det er en evne jeg har. Jeg tager chancer. Mange chancer! Nogle gange kravler jeg op i det højeste træ i skoven, blot for at falde ned og slå mig voldsomt. Men jeg er god til hurtigt at rejse mig igen, børste støvet af mig og komme videre. Altså, blot for at finde et nyt træ ? der er endnu højere. Jeg er ekstrem risikovillig.

For hvad er egentlig det værste, der kan ske? At jeg fejler? At jeg hopper ud i noget nyt, som jeg måske må erkende, at jeg slet ikke er god til? At jeg bliver en fiasko?

Helt ærligt! Hvem har vi mest respekt for? Det menneske, der altid bare drømmer og drømmer og aldrig nogensinde handler på sine drømme. Eller det menneske, der fx pludselig siger sit gode faste job op, for at jagte en livslang drøm om, at blive selvstændig. Uanset om man får succes eller ej, så er det til enhver tid det menneske, der handler og tager chancer, som jeg har størst respekt for.

Når folk påstår at jeg er modig, så må jeg skuffende fortælle dem, at det er jeg ikke. Jeg er faktisk ret bange. Bange for, ikke at opleve nok. Bange for, ikke at få det bedste ud af livet. Bange for, at lade chancer gå forbi, blot fordi jeg ikke turde at tage dem. Bange for, at dø nysgerrig!

Jeg er nemlig fast besluttet på, at få det bedste ud af livet. Et liv der er alt andet end perfekt og til tider også ret forvirrende. Nogle dage kan jeg næsten ikke få armene ned over mig selv, andre dage synes jeg, at jeg er ALT for tyk og ALT for rynket. Nogle dage synes jeg, at jeg bor ret fedt, andre dage har jeg bare lyst til, at køre hele mit hjem på Vestforbrændingen. Nogle dage er jeg virkelig et godt og sødt menneske, der har overskud til at være noget for andre mennesker, andre dage har jeg ikke overskud til noget som helst.

Det er mange år siden, at jeg opgav jagten på det perfekte liv. Men jeg insisterer på, at få det optimale ud af mit uperfekte liv. Rejse mig hurtigt, når livet går mig imod og møde hver dag med en fornyet positivitet.

Så her er jeg! Take it or leave it!

Velkommen til min blog!

Kærligst

Lotte