Hvorfor skal jeg skrue ned for mig selv?

Næste år fylder jeg 50 år. Jeg er blevet nogens mormor. Mit maveskind har for længst pensioneret sig selv. Jeg kan ikke længere se, hvad der står på menukortet uden læsebriller. Når jeg vågner om morgenen, sidder hele aftrykket fra min hovedpude fast i ansigtet ? de første par timer. Når jeg taber mig følger huden ikke længere med, så jeg kan nu vælge mellem at være buttet eller noget der minder om slank, med 10 kilo løs hud!

Ja, den er god nok. Jeg er ved at blive gammel.

Og nej, det er da ikke sjovt at se sin krop gå i forfald. Jeg gør da også hvad jeg kan, for at holde mig, træne min krop, passe min hud og er ikke bange for, at tage diverse hjælpemidler i brug, for at føle at jeg ser godt ud.

Men det er faktisk slet ikke det, der er problemet! For sandheden er, at jeg aldrig har haft det bedre med mig selv! ALDRIG!

Den eneste udfordring, som jeg har med at fylde 50 år, er andre menneskers fordomme og holdninger til min alder. Jeg møder mennesker, der nærmest ser på mig med medlidenhed, når de hører at jeg er blevet mormor. Jeg ved ikke om de tror, at jeg nu er tvangsindlagt til at sidde i en stol, med dårlig hjerte og løse Sudoko. Mit lille barnebarn Alma er den største gave. Hun er mit livs dessert. Min lykkepille. Men hun gør mig altså ikke ældre!

Der er åbenbart en masse uskrevne regler i forhold til, hvordan man bør opføre sig, når man nærmer sig de 50 år. Regler for hvor kort kjolen må være, hvor langt hår man bør have, hvordan man taler, hvor meget man må fylde og hvordan man bør opføre sig. Godt man ikke er TV-vært, for så ville man jo være på vej på pension. Nogen mener oven i købet, at man nu bør skrue lidt ned for sig selv og blive mindre synlig. Jeg ved ikke hvad det handler om, for jeg har gudskelov heller ikke læst den bog.

Jeg forstår det ikke! Hvorfor skal jeg skrue ned for mig selv på et tidspunkt i mit liv, hvor det eneste jeg har lyst til er, at skrue helt vildt op?

Det er ikke mere end et par måneder siden, jeg stod teenagestiv og dansede på et bord på Natcaféen kl. 04, iført en forholdsvis kort nederdel. Jeg drak vist nok også vodka direkte fra flasken. Ikke aldersvarende? Det vil jeg ærlig talt skide på!

Det afspejler fint, hvordan jeg har det med min alder. Jeg topper nu! Jeg har ingen små børn længere og nu har jeg ligesom været mor, siden jeg var 20 år. Det her er mit livs anden ungdom! Jeg har aldrig haft mere lyst til at nyde, danse, grine, elske og rejse. Livet bobler som champagne i min krop!

Så må jeg godt selv have lov til at definere, hvordan jeg vil være en 50-årig?

Jeg har hverken tænkt mig, at blive leverpostejsfarvet eller begynde at løse kryds og tværs! Jeg begynder ikke at lytte til P4 eller sove til middag. Jeg er ikke klar til separate elevationssenge og pensioneret sexliv!

Jeg vil danse på bordene og kysse med tungen. Jeg bliver 50 år, men jeg bliver ikke usynlig.

Og til alle dem der synes at jeg er ?for meget? har jeg kun en ting at sige: Har I overvejet om det måske er jer, der er ?for lidt??

Ønsker jer alle en fantastisk torsdag!

Kærligst

Lotte