Skræddersyet vitaminpiller!

Derfor har jeg svært ved at komme i julestemning!

img_9531

De sidste tre år har jeg haft rigtig svært ved, at komme i julestemning op til jul.

Jeg elsker ellers december! Jeg elsker at pynte op til jul og er vild med lyskæder i vinduerne på de mørke aftener, duften af gløgg, købe gave til dem jeg elsker og ikke mindst den massive mængde skønne julemad, som jeg glædeligt indtager.

Jul, jul, jul

Julestemning

Jeg har altid elsket julen og de mange hyggelige timer med familien.

Adventskrans

Adventskrans

Men for 3 år siden overtog jeg selskabet Running Dinner, der laver events for singler og det har betydet, at min december også er blevet den travleste måned på året ? rent arbejdsmæssigt.

Hvert år arrangerer jeg nemlig en kæmpe Nytårs Galla aften, for de mange skønne singler. I år er det en særlig eventyrlig eksklusiv gallamiddag og nytårsfest på H.C. Andersen Slottet i Tivoli. Det er et fantastisk arrangement, men det betyder naturligvis at mit arbejdspres i ugerne op til jul, er kæmpe stort!

Jeg arbejder alle dage op til jul, juleaftens dag og naturligvis også mellem jul og nytår. Nytårsaften må jeg undvære min familie og venner, for at afvikle den store nytårsfest. Det gør ikke noget! Glæden ved at se alle de dejlige singler ankomme i deres festligste tøj, se dem smile, grine, danse og senere småkysse på dansegulvet, overstiger på alle måder mit savn til dem jeg elsker. Hvis jeg var single gad jeg under ingen omstændigheder, at fejre nytår med en masse (lykkelige) par og føle mig som trejde hjul nytåraften!!!

Det der ærgrer mig mest ved at have så stort et arbejdspres i december er, at jeg aldrig rigtig kommer HELT i julestemning. Jeg når simpelthen ikke ned i det gear, hvor jeg kan nyde 100%. Det kan jeg godt savne.

Jeg gør hvad jeg kan for, at min familie ikke skal mærke, at jeg er mentalt fraværende. Jeg gør hvad jeg kan for, at nyde de timer jeg har fri og forsøge at komme ned i gear. Men det er altså svært….

Og sådan må det være!

Jeg er på mange måder et privilegeret menneske, der som selvstændig kan afholde så meget ferie, som det passer mig og har en stor frihed i mit daglige arbejde. Så jeg vil jo ikke bytte det væk!

Rigtig glædelig december til alle jer i total julestemning!

Kærligst Lotte

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skræddersyet vitaminpiller!