Ferie på en af Europas mest oversete perler!

Ferie på ødegården – offline!

IMG_8286

Den sidste del af ferien har jeg nydt på vores ødegård i Sverige. En ferie hvor man er tvunget til at være offline! For på ødegården er der hverken internet eller signal på mobilen! For sådan én som mig, begrænser det hvor længe jeg kan være der. Jeg driver en digital platform, runningdinner.dk, der laver events for singler. Jeg er klummeskribent på Ekstra Bladet og der skal sendes en ny klumme, hver eneste uge. Ja, man kan selvfølgelig heller ikke lave et blogindlæg uden internet.

Og så er der ham der teenageren! Min søn, Frederik, fylder 14 år på søndag og en uge uden forbindelse til omverdenen, står BESTEMT ikke øverst på hans ønskeliste. Det er helt forståeligt. Men Frederik tog sin ven August med på ødegården og det er faktisk en fornøjelse, at være sammen med et par teenagere, der ikke har ansigterne dybt begravet i deres mobiltelefoner.

Som I kan se hyggede de sig! Det er min Frederik i venstre side af billedet.

En ødegårdsferie er noget helt specielt ? i hvert fald for mig. Ødegården var i sin tid mine bedsteforældres. Mine forældre overtog huset, da jeg var ganske lille, så jeg er kommet i huset altid. Derfor er stedet fyldt med barndomsminder: klipper hvor jeg har klatret på sammen med mine brødre, søer hvor vi har badet, broer hvorfra vi har fisket og et stykke græs, hvor vi som helt små satte et telt op, som vi alligevel ikke turde sove i. Minder, minder, minder…..

Mine børn har nu skabt deres egne barndomsminder på familiens ødegård. Min datter tager nu sin lille datter med op i Sverigeshuset, som vi kalder det. Det er da fantastisk at tænke på, ikke?

Jeg elsker at tage sydpå til sol, strand og varme! Jeg elsker i det hele taget at rejse. Men intet kan sammenlignes med en tur på ødegården, hinsidan. Her rammes man af en larmende stilhed og kommer HELT ned i gear. Her står den på lange gåture i den helt ubeskrivelige smukke svenske natur. Her spiller vi brætspil og laver bål om aftenen. Her er der ikke andet at lave end at tale sammen. Smart!

Jeg vil gerne se hele verden. Når jeg drømmer om at tjene flere penge, handler det udelukkende om at få råd til flere rejser. Men for mig, kan intet måle sig med en tur på ødegården i Sverige. Her sover jeg pludselig 10-11 timer om natten. Her slapper jeg allermest af! Det er balsam for min sjæl…..

God onsdag, venner!

Kærligst Lotte

6 kommentarer

  • Inger

    Min første kommentar fra i onsdags forsvandt på mystisk vis, men jeg vil da bare lige ønske dig velkommen hjem fra ferie. Glæder mig til at følge dig fremover og forstår i den grad, hvad det er, du værdsætter omkring ødegården.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lotte Reimar

      Her på Blogly skal jeg ind i systemet og godkende hver kommentar. Det fik jeg så ikke lige gjort…sorry, Inger!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Inger

      Det er bare helt i orden

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Ser jo fantastisk ud. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inger

    Hvor er det dejligt, at du er tilbage. Jeg var lige blevet en af dine faste følgere, så det var lige før, jeg råbte Lotteeee….. kommer du ikke snart hjem!
    I min grønne ungdom kom jeg meget hos en familie, som havde ødegård i Sverige. Det var primitivt, men det var også alle de ting, du beskriver.
    Her i Nordjylland, hvor vi bor, er der så ikke så langt til det brusende Vesterhav og de store naturområder i nationalparken, så der nyder vi at koble af.
    Men som dig elsker jeg også at rejse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lotte Reimar

      Dejlig med minder fra den grønne ungdom, Inger. Nu er er tilbage og online igen. Tak fordi du følger med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie på en af Europas mest oversete perler!